Det er »senior-cool« at blive ved på jobbet. Flere over 70 år fortsætter med at arbejde

Bjarne Hastrup er 79 år gammel. Han tæller ikke timerne, men han arbejder stadig for fuld kraft som direktør i Ældre Sagen. Og han er ikke alene. Han tror, at vi fremover vil se langt flere danskere, der ligesom ham fortsætter med at arbejde, til de er langt oppe i 70erne. »Det er et glødende engagement hos de ældre, der bliver. Det er et spørgsmål om at føle sig kaldet og føle, at man har noget at stå op til hver dag,« siger Bjarne Hastrup. På Christiansborg skændes politikerne om, at pensionsalderen er for høj, og hvem der skal have ret til at trække sig endnu tidligere. Men ude i virkeligheden arbejder flere og flere danskere, efter at de er fyldt 75 år, hvilket Berlingske sætter fokus på i en artikelserie hen over sommeren. Tendensen gælder på tværs af brancher, køn og geografi, ikke kun for akademikere med flydende arbejdstider og smarte hæve-sænkeborde. Den udvikling ser Bjarne Hastrup kun blive mere markant fremover. »De ældre løber ikke lige så hurtigt på gangene som de unge. Men de er bedre til at se hjørnerne og tænke strategisk. Folk bliver længere i jobbet, simpelthen fordi vi bliver rigtigt gamle, ikke mindst kvinderne,« siger Bjarne Hastrup og fortsætter: »Jeg tror ikke, at folk er klar over, men når du er 65 år gammel, har kvinderne noget, der ligner 25 år tilbage at leve i, og mændene har 17 til 18 år. Det er et langt liv på pension, og du skal have en meget stærk fritidsinteresse for at få tiden til at gå,« siger Bjarne Hastrup. Satte livet på spil Udsagnene fra Bjarne Hastrup bliver bekræftet af tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR. Heri kan man se, at i april 2015 var der i alt 8.644 personer over 75 år, der var i beskæftigelse. Det tal er frem til april i år steget til 18.425 personer. For ti år siden var to procent af aldersgruppen stadig i job. I dag er tallet steget til 2,9 procent – en stigning på 45 procent. Det er i langt højere grad mænd end kvinder, der bliver i jobbet. Ældre Sagen har omkring én million medlemmer, hvoraf en stor del i større eller mindre omfang fortsat er i arbejde. Ældre Sagen ved ikke, hvor mange der er på henholdsvis del- og fuldtid. Bjarne Hastrup fortæller, at en af de helt store barrierer for at få folk til at blive længere tidligere har været, at ens løn blev modregnet i folkepensionen. Det blev særligt tydeligt under coronapandemien, hvor mange pensionister vendte tilbage til arbejdsmarkedet. »Pandemien havde mange dårlige ting med sig, men den havde også nogle gode. Der kom mange læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale tilbage for at hjælpe. Det var jo med livet som indsat, for vi kendte ikke den sygdom,« siger Bjarne Hastrup og fortsætter: »Da de så kom tilbage som pensionister, fik de ikke alene en skatteregning. De blev også modregnet i deres folkepension. Vi fik mange telefonopringninger herinde. Vi sætter livet på spil, og så pelser de os,« siger Bjarne Hastrup. Reglerne om modregning af ens løn i folkepensionen blev fjernet for tre år siden. Det betyder, at man kan arbejde videre og samtidig modtage penge fra det offentlige. Det har åbnet for, at der er masser af seniorer, som arbejder videre. Som tidligere beskrevet i Berlingske, er der i dag flere end 93.000 over folkepensionsalderen, der er i beskæftigelse. Seniorer med overblik Det bliver afgørende i årene fremover, fordi andelen af ældre i den danske befolkning vokser. En meget stor del af fremgangen i beskæftigelsen skal komme fra seniorerne. For virksomhederne har det en stor fordel, fordi man ofte ser, at seniorerne indtager en meget specifik rolle på deres arbejdspladser, fremhæver Bjarne Hastrup. De kan være faste støtter, når virksomheden kommer ud i stormvejr, hvilket ikke kan undgås fra tid til anden. »Det er en ting, jeg har opdaget, som er utrolig vigtig. Jeg kalder det senior cool. Når der opstår en krise eller et tilbageslag for virksomheder, så er det seniorerne, som bevarer overblikket,« siger Bjarne Hastrup og fortsætter: »De kan sige ro på. Jeg er senior Jensen, og jeg har prøvet det her mange gange før. 'Vi gør sådan her, og så ved jeg, at vi nok skal komme over på den anden side,« siger Bjarne Hastrup. Trods seniorernes styrker på arbejdspladsen mener han dog, at der stadig er store udfordringer, især når ældre bliver ledige. »Her skal arbejdsgiverne vågne op. Der er ikke noget i vejen med de her seniorer, andet end at de er så uheldige at blive ledige på grund af ændringer på arbejdspladsen. De skal tilbage igen. Det er især de yngre arbejdsgivere, der har svært ved at ansætte ældre medarbejdere,« siger Bjarne Hastrup. Har masser af kræfter Bjarne Hastrup selv har bestemt ingen idé om at stoppe foreløbig. Han kommer fra en familie, hvor forældrene var iværksættere. Han er oprindeligt uddannet økonom fra Københavns Universitet og var en række år i det daværende Håndværksrådet. Hans engagement i ældreområdet begyndte dog for alvor i slutningen af 80erne, da han blev inviteret til møde i det, som dengang hed Ensomme Gamles Værn. Her blev han spurgt, om han ikke ville starte det, som kom til at hedde Ældre Sagen. Det skete i en kæmpe kampagne, og det blev til livsværket for Bjarne Hastrup. Succesen har været så stor, at Dagbladet Information har kaldt Ældre Sagen for en supermagt, og Bjarne Hastrup er blevet betegnet som en af landets mest magtfulde mænd, der ufortrødent har kæmpet seniorernes sag på en lang række områder. Han påpeger, at han gennem karrieren aldrig har tænkt på sin alder. »Jeg har tænkt på de spændende opgaver, der er. Jeg har hele tiden tænkt, at det ville være meget forkert, hvis jeg forlod arbejdsmarkedet på et tidspunkt, hvor jeg stadig har masser af kræfter,« siger Bjarne Hastrup. Han er ikke klar over, hvor mange timer han arbejder hver uge. Men det er fuldt på højde med mange af hans yngre kolleger. »Jeg kan sagtens holde fri om lørdagen og så om søndagen finde ud af, at der er nogle ting, vi bliver nødt til at løse. Det er sådan, du arbejder, når du er direktør. Du har det under huden hele tiden, og man får nogle ideer i weekenderne, som man kan bruge om mandagen,« siger Bjarne Hastrup. Undgå fratrædelsesfælden Det store spørgsmål er, hvordan man fastholder den glød og bliver ved med at fortsætte med samme ivrighed, selv om man som Bjarne Hastrup har været i gang på arbejdsmarkedet i over 50 år. Han kommer med en række gode råd, som man også kan begynde at følge som forholdsvis ung. For det første skal man undgå det, han kalder fratrædelsesfælden: Man skal ikke begynde at annoncere, at når man eksempelvis når 67 år, så stopper man i jobbet. Det kan godt være, at man ikke selv kan huske det, men det er der andre, som kan. Man skal sørge for ikke at have en udløbsdato på arbejdslivet. Det næste er, at man skal holde sig i form. Bjarne Hastrup går i træningscenter to til tre gange om ugen. En del af træningen er også boksning. Når kroppen er veltrimmet, tænker hjernen også klarere, siger han. Det andet er, at masser af motion også er den bedste vej til at imødegå en række sygdomme. Hold hjernen frisk og i gang ved at læse en masse. Desuden skal man sørge for hele tiden at tjekke synet og hørelsen og gøre brug af eventuel teknologi, hvis det bliver nødvendigt. Bjarne Hastrup er godt klar over, at stress kan være en af de store stopklodser for mange danskere. »Jeg tror, at det bedste middel – som jeg også fortæller mine børn og børnebørn – er, at når der er mange ting, som vælter rundt i hovedet, så find ud af hvad der er det vigtigste. Tag den sag ud og så løs den,« siger Bjarne Hastrup. Han påpeger, at det også handler om at skyde ting fra sig. På spørgsmålet om, hvor længe han tror, at han selv bliver i jobbet, lyder et klart, men lidt anderledes svar. »Jeg har hele tiden tænkt, at jeg nok ender som min far, farfar og oldefar. De fortsatte alle med at arbejde, til lige før de døde,« siger Bjarne Hastrup. https://www.berlingske.dk/oekonomi/det-er-senior-cool-at-blive-ved-paa-jobbet-flere-over-70-aar-fortsaetter